– og du kan medvirke ved at blive aktionær
i Holstebro Sport + Event A/S
Team Tvis Holstebro er en af Danmarks største og mest succesrige håndboldkulturer både sportsligt og forretningsmæssigt. Det er en position, som bestyrelsen i Team Tvis Holstebro A/S ønsker at fastholde og udbygge, og det sker ved stiftelsen af Holstebro Sport + Event A/S.
Holstebro Sport + Event tager sit udgangspunkt i de sportslige og forretningsmæssige elementer i Team Tvis Holstebro, og gennem et privat initieret kapitalfundament skal selskabet fremstå som en aktiv og initiativrig medspiller, som – sammen med områdets erhvervsliv, Holstebro Kommune, elitesportsorganisationer og kulturinstitutioner – skal medvirke til at skabe sportsbegivenheder og events af regional, national og international karakter. Alt sammen til glæde og gavn for byens og kommunens image og kendskabsgrad.
Holstebro Sport + Event bliver et holdingselskab for to driftsselskaber, der skal drive henholdsvis Team Tvis Holstebros damer og herrer.
Vi har haft en fantastisk sæson på det sportslige område i Team Tvis Holstebro med pokaltitlen, damernes oprykning til ligaen og herrernes deltagelse i slutspillet, hvor vi jo også kun kan overraske! Dertil kommer kommunens beslutning om at bygge en arena, der står færdig om halvandet år, først i den kommende sæson. Alt sammen en meget positiv udvikling for Team Tvis Holstebro. Derfor er tiden også inde til at sikre fremtiden for elitehåndbolden, og et af områdets absolutte fyrtårne, rent kaptitalmæssigt.
Projektet med Holstebro Sport + Event har fået en meget positiv modtagelse, og mange har allerede købt aktier. Der er allerede lavet aftaler for ca. fem millioner kroner og aktietegningen fortsætter – En overordentlig tilfredsstillende status i et marked, hvor konkurser og økonomiske skrækhistorier vælter ind over sportens verden. Det viser at området har set vigtigheden af fælles opbakning, frem for fragmentering og splittelse.
Derfor skal der også tænkes langsigtet og strategisk, så vi får flere muligheder end lige håndbolden. Kun på den måde kan vi matche udviklingen i dansk håndbold, hvor der pågår en strukturændring, hvor de hæderkronede landsbyklubber har polariseret sig, og i flere tilfælde blevet datterselskaber under de største byers fodboldklubber – Skal vi i Team Tvis Holstebro modgå denne udvikling og fastholde eller udvide vores konkurrenceevne, skal det ske gennem sikring af et kapitalgrundlag, øget parathed til indgåelse af sportslige samarbejdsaftaler og et større regionalt sponsorgrundlag. Det skal ske gennem Holstebro Sport + Event.
En aktie i Holstebro Sport + Event står til 50.000 kr. og sælges til kurs 105.
Aktietegningen afsluttes i de kommende uger, og det nye selskab stiftes inden sommerferien. Interesserede kan se aktieprospektet her eller få det tilsendt ved henvende til Team Tvis Holstebros kontor på tlf.: 97 43 59 59, hvor tegning af aktier også finder sted.
Dameholdet
Af Janpedersen - 17.05.2009
I kan jo begynde med at give de 700.000 kr tilbage i har stjålet fra Dameholdet
Tilføj kommentar:
Navn skal udfyldes
Kommentar skal udfyldes
Email skal udfyldes
Email skal udfyldes korrekt