Annoncer
TDC
Optimisme i Team Tvis Holstebro

Lørdag 27. december 2008 blev en historisk dag for Team Tvis Holstebro. Med 10 minutter tilbage af herrernes pokalfinale i Århus viste måltavlen 26 – 17 til Team Tvis Holstebro mod de fynske titel-eksperter fra GOG.

 

Sandt. Yes!!!!

 

Det var den berømte med at knibe sig i armen. Sejren blev på 31-25, og Team Tvis Holstebros første titel i klubbens snart ni-årige historie var en kendsgerning. Billetten til europæisk håndbold næste sæson var sikret, og sæsonens første sportslige mål på herresiden opnået.

 

Stort cadeau til spillere, trænere, ledere – til alle omkring holdet. Til sponsorer – og ikke mindst til de godt 500-600 hvidklædte TTH-tilhængere, der var mødt op i Århus 3. juledag og senere ca. 300, der modtog holdet foran rådhuset i Holstebro.

 

Her i foråret vil pokal-triumfatorerne jagte en plads i slutspillet, altså blandt de otte bedste hold, og samtidig er Team Tvis Holstebros damer tæt på direkte oprykning til ligaen, selv om holdet har det pres på sig, at hver eneste af de sidste kampe skal vindes.

 

Den sportslige succes i Team Tvis Holstebro samtidig med bystyrets næsten-tilsagn om en arena i Holstebro, der står klar i efteråret 2010, giver fornyet optimisme og grobund for den fortsatte fremtid for håndbolden i Holstebro i en tid med vanskelige økonomiske betingelser for håndboldsporten generelt.

 

Vi har bevist, at vi KAN og VIL det her. I vanskelige tider rykker vi tættere sammen i bussen. Det er også nødvendigt, hvis vort TTH fortsat skal overleve i toppen af dansk håndbold. Det er selvfølgelig rart med mange klap på skulderen, men der skal penge, mange penge, til, og der er kun sponsorerne til at betale.

 

Team Tvis Holstebro er et sportsligt og kulturelle fyrtårn i Holstebro. Det bekræftes i nye undersøgelser, og som jeg skrev i forrige profilavis, så brander Team Tvis Holstebro i høj grad byen Holstebro med tv-eksponering, medieomtale og generelt i det håndboldinteresserede land. Byen, erhvervslivet, handelslivet og Team Tvis Holstebro går i dag hånd i hånd, og det er en af de væsentligste årsager til, at tingene lykkes både på og uden for banen.

 

Team Tvis Holstebro har nu i snart ni sæsoner – og før den tid Tvis KFUM og HH 90 – bevist sin berettigelse i toppen af både dansk dame- og herrehåndbold.

 

Lad os sammen knytte næverne og fortsætte indsatsen for Team Tvis Holstebro.

 

Kommentarer

Tilføj kommentar:

Navn:
Kommentar:
Overskrift:
Email: (Bliver ikke vist)
Sponsorer
Annoncer
Proff Art Reklamebureau as
Tang Biler TDC
Kontakt
Team Tvis Holstebro A/S
Den Røde Plads 13
7500 Holstebro
Telefon: 97 43 59 59
Fax: 97 43 59 66
Mail: team@tvisholstebro.dk

Kontorets åbningstider:
Mandag-fredag:
10.00 - 15.00
ProfilErhvervsklubbenSponsorerTrupperneFanklubber
Proff Art Reklamebureau A/S