
Som det har været skrevet og sagt i et utal af sammenhænge er Team Tvis Holstebros økonomi og organisatoriske ressourcer kun lige til øllet – tingene hænger med god vilje fra erhvervsliv, medarbejdere, moderklubber, frivillige hjælpere og kommune lige nøjagtig sammen – en omsætning i omegnen af 16 mio. dkk. fra omegnen omkring Holstebro rækker lige nøjagtig til en herrehold i den mindre sjove ende af ligatabellen og et damehold i den sjove ende, men desværre kun i 1. div.
Skal vi videre, skal vi forfølge vores, spillernes og publikums ambitioner, skal der findes nye kræfter, flere ressourcer og et større perspektiv, og det vil være afgørende at løfte blikket udover 7500. I første omgang har vi spejdet mod syd, vest og nord...
Uventet og en smule overraskende kom åbningen imidlertid fra Øst. En telefonopringning fra Viborg HK skabte en tanke og nogle spændende ideer om et samarbejde omkring et slagkraftigt herrehold i hele det midt- og vestjyske område.
Vi har således indledt en dialog med Viborg HK om et sådan herrehold. Den umiddelbare ide er at etablere et helt nyt selskab, som skal drive dette herrehold, der ud fra fælles forståelse vil få base i Holstebro. Dermed vil der opstå to væsentlige fyrtårne på herre- og damesiden i henholdsvis Holstebro og Viborg – lige midt i det midt- og vestjyske håndboldland.
Samarbejdet med Viborg ligger lige til højrehånden, da begge klubber er stærke kulturbærer såvel lokalt som på håndboldscenen. Der foreligger således et spændende arbejde med at skitsere nogle mere eksakte rammer for dette fælles hold, som
IKKE vil være en fusion mellem Viborg HK og Team Tvis Holstebro. Og som
KUN vil dreje sig om et herrehold.
Med de to parters kompetencer i krydsfeltet mellem håndbold og forretning åbner der sig endvidere en lang rækker muligheder for at geare op. Ikke bare på liga-plan, men også kommercielt med større og bedre eksponeringsmuligheder for sponsorerne, fletning mellem erhvervsklubberne, eventmæssigt, på talentfronten osv. osv.
Samarbejdet er endnu kun i dialog-fasen, men der er truffet aftale om at udarbejde et mere eksakt skitseprojekt, som kan forelægges de to klubbers bestyrelser og bagvedstående moderklubber. Ambitionen er at træffe en endelig beslutning om et “GO!” eller “NO GO!” inden jul 08.
Fornuftigt
Af Jakob - 14.11.2008
Hvis du siger at herre holdet får base i Holstebro, så synes jeg helt sikkert at det lyder som en kanon ide, Men hvis det skulle blive flyttet fra holstebro, er jeg meget bange for at TTH mister mange fans. Men helt sikkert, jeg synes det lyder som en fantastisk ide.
Også kunne det være at Holstebro og omegn, endelig kunne få opfyldt deres ambitioner.. er vist længe siden :)
Det er der perspektiv i
Af Erik Gram - 14.11.2008
Det bliver stærkt, hvis det gennemføres. Jeg er enig med Jacob i, at hvis herrerne ikke bliver i Holstebro er det uinteressant.
Det er klart, at byerne Holstebro og Viborg kan løfte rigtig meget tilsammen håndboldmæssigt
Af torben jensen - 14.11.2008
Hvorfor ikke også lade det dreje sig om damerne?
Der er ikke råd til både og.
Den kloge narrer den mindre kloge?.
Af Leif Jensen - 14.11.2008
De ringede fra Viborg skriver John Mikkelsen!
Allerede der bør alarmlamperne lyse! Bedst som man troede at VHK havde brændt næsen med at flytte noget udenfor bygrænsen i Viborg, så forsøger de igen.
Hvem kan tro at sponsorer fra Viborg og omegn vil lægge deres sponsorater i Holstebro?
Hvem kan tro at vi i Holstebro skulle kunne rumme Leegaard, Dane Sijan, Gábor Császár og Co. indenfor de økonomiske rammer der kan skabes i Vestjylland.
Jeg er udmærket klar over at der er sten på vejen i forhold til andre mere oplagte konstellationer.
Men er det fuldstændig utænkeligt at Vestjysk Bank som hovedsponsor for både Lemvig Håndbold og TTH lagde et stort strudseæg i 1 rede i stedet for 2 hønseæg i 2 reder?
Stenene på vejen er formodentlig de dybe håndboldrødder der findes i Lemvig og udsigten til at klub/kommune/erhvervsliv i Lemvig er mere handlekraftige mht. at skabe de fysiske rammer til fremtiden end Holstebro er.
Er det fuldstændig utænkeligt at vores herrer kan spille i sorte FCM trøjer i fremtiden lige som Ikast/Brandes damer? Vel at mærke i Holstebro!
Ja det er nok utænkelig fordi vi ikke har rammerne at friste med i Holstebro, fordi alt der står FCM på skal foregå i Herning og fordi der straks går kommunepolitik i det så snart snakken falder på Herning. John Thorsø og Arne Lægaard vil straks mane skræmmebilleder af den store stygge ulv fra Herning.
TVmidtvest
Af TTHFAN - 14.11.2008
I TVMidtvest har der lige været et interview med Viborgdirektøren og hvis jeg forstod ham korrekt, så skal der spilles Herrekampe i både Viborg og Holstebro.
Er dette korrekt?
Hvad med spillertøjet - det skal vel ikke være grønne trøjer?
En røst fra Struer.
Af JC Christensen - 14.11.2008
En fusion hvor Team-Tvis fusionerer med Viborg f.eks.vil bare være fin for herrehåndbold i Vestjylland-selvfølgelig med base i Holstebro--Viborg har jo deres super damehold.
Økonomi
Af Basse - 15.11.2008
Viborg har ikke råd til både et herre- og et damehold på højeste niveau.
Hvorfor tror vi så, at vi har råd til det?
håber på storhold
Af åpoiu - 22.11.2008
er helt sikker på at hvis der bliver en eliteoverbygning, vil der blive spillet hjemmekampe i både holstebro og viborg..
har hørt de skal spille både i hvis og grøn...
men kan idrætscenter vest rumme tilskuer til et storhold, har hørt de bygger ny arena i viborg med plads til 5000 tilskuere, så kan vi vel også spille nogle kamp der over...
Tilføj kommentar:
Navn skal udfyldes
Kommentar skal udfyldes
Email skal udfyldes
Email skal udfyldes korrekt