De mange træningskampe er ved at være spillet, og fra næste uge er det alvor. Årets håndboldturneringer skydes i gang - for Team Tvis Holstebros to holds vedkommende med to pokalkampe som forret.
Forude venter en utrolig spændende sæson med bl.a. en ny turneringsstruktur med flere kampe. Dermed hårdere program for spillerne, men flere oplevelser for tilskuerne på lægterne og foran tv'et hjemme i stuerne.
CBB Mobil Ligaen, som herreligaen nu hedder, går i gang til tonerne af konkurs-trusler i Fredericia - held og lykke herfra med redningsaktionen i fæstningsbyen. 14 hold kæmper om otte pladser i det nye slutspil, og vi går i Team Tvis Holstebro efter at slutte blandt de seks bedste og nå langt i pokalturneringen, hvor vi på tirsdag spiller på udebane mod Stadion fra 2. division i 1/8-dels finalen.
Vi ved, at vi er på en vanskelig sportslig mission i CBB Mobil LIgaen, hvor mange hold har oprustet betydeligt på spillersiden til denne sæson. . Men vi vil det her - vi er og vil være en del af det gode selskab, der spiller slutspil. Vi ved også, at 10-11 klubber har ambitioner om det samme. Det bliver et knaldhårdt udskilningsløb.
Sidste sæson havde vi i Team Tvis Holstebro en tilskuerfremgang på 31 procent på Idrætscenter Vest. Lad os fortsætte fremgangen og hjælpe holdet på vej mod de gode resultater. IC Vest skal være en fæstning for os - det er her, vi skal have de fleste af de 28-30 point, der mindst skal til for at slutte i top 6, som er vores ambition.
Gutterne på holdet og teamet omkring holdet er parate til at yde deres maksimale og give os en god sæson.
En god sæson omfatter også en topplacering i 1. division for vort damehold, hvor udvikling står i højsædet. Vi har et godt og meget talentfuldt hold, der har sat tempoet op i denne sæson og satser på at score mange mål.
Vi har brug for publikums støtte - og for sponsorernes støtte. Konkurrencen uden for banen skærpes også. Derfor er det vigtigt, at erhvervslivet i den midt- og vestjyske region bakker op og sikrer fortsat mulighed for tophåndbold i Holstebro.
Rigtig god sæson.
Opbakning på Vest
Af TTHfan - 30.09.2008
Tillad mig at citere dig "Vi har brug for publikums støtte - og for sponsorernes støtte."
Dette hænger også sammen med at Claus Urenholdt i Dagbladet opfordrede til at bakke mere op.
Bør det så ikke også gælde når herrespillerne er ude og se damernes kampe? der klapper de næsten aldrig....
Tilføj kommentar:
Navn skal udfyldes
Kommentar skal udfyldes
Email skal udfyldes
Email skal udfyldes korrekt